|
|
|
| Prostata er en lille kirtel på størrelse med en kastanie. Den ligger omkring urinrøret mellem blæren og lukkemusklen. Prostata har ikke nogen funktion i forbindelse med vandladningen, men producerer den sædvæske, der ved seksuel udløsning blandes med sæden fra testiklerne. Prostata vokser med alderen, og hos nogle mænd kan det give problemer. |
 |
|
| Når prostata vokser, kaldes det godartet
forstørret prostata. Generne kommer, når prostata vokser så meget, at den klemmer på
urinrøret, og der derfor bliver besvær med vandladningen. Hos nogle bliver symptomerne
så udtalte og generende, at det kræver behandling, selv om forstørrelsen af prostata i
sig selv er helt uskadelig. Urinblæren har to funktioner. Dels skal den opbevare urinen, når den kommer fra nyrerne, dels fungerer den som pumpe, og presser urinen ud, når man lader vandet. Det kan den, fordi blærevæggen består af muskelceller, der kan trække sig sammen. Urinrøret går fra urinblæren og til spidsen af penis. Urinrøret har ligesom blæren to funktioner. Dels fungerer det som et åbent rør, der leder urinen ud under vandladningen, og dels skal det kunne lukke helt tæt mellem vandladningerne. Hvilke symptomer giver forstørret prostata? Et af de typiske symptomer på forstørret prostata er en
meget hyppig vandladning både dag og nat.
Forstørret prostata i sig selv er ufarlig, og man behandler kun, hvis symptomerne bliver så generende for den, der har den forstørrede prostata, at han selv ønsker at komme i behandling. I andre tilfælde vil mon blot observere tilstanden, da det er velkendt, at symptomerne kan variere hen over året. I nogle tilfælde skal der dog behandles straks, fordi prostatas afklemning af urinrøret kan give komplikationer. F.eks. kan vandladningen pludselig eller langsomt gå helt i stå. Det kaldes urinretention, og kan give skader på nyrerne, fordi de ikke kan komme af med urinen til blæren. I sjældne tilfælde kan det være livstruende, fordi det kan medføre urinforgiftning. Mere hyppig er blærebetændelse, der opstår, fordi der hele tiden er urin i blæren. Hvilke behandlingsmuligheder findes der? I de tilfælde hvor symptomerne ikke er særligt generende, behandles der ikke aktivt, fordi forstørrelsen af prostata er helt uskadelig. Man kan i stedet kontrollere nyrefunktionen og blæretømningen med passende mellemrum for at sikre, at der ikke kommer komplikationer. Det er ikke muligt at udpege de få, der senere vil få komplikationer. Derfor er der ikke grund til at behandle for “en sikkerhedsskyld” eller “behandle i tide”. Når det er besluttet at gå i gang med aktiv behandling, er der flere forskellige muligheder. MEDICINSK BEHANDLING Undersøgelser viser, at mange vil mærke en god effekt af den medicinske behandling. Således vil generne i gennemsnit blive næsten halveret hos dem, medicinen har en effekt på. Alfa-blokkere Virkningen af medicinen indtræder med det samme og forsvinder, hvis man holder op med at tage medicinen. 5 alfa-reduktase hæmmere Virkningen af medicinen kommer over uger eller måneder, og hvis man stopper med medicinen, vil prostata i løbet af få måneder igen vokse til næsten samme størrelse som før behandlingen. Mangeårig behandling nedsætter den i forvejen lille risiko (ca. 2% årligt) for at udvikle totalt vandlandningsstop til det halve. Urtepræparater KIRURGISK BEHANDLING Effekten er særdeles god Komplikationerne omfatter: Kateterbehandling RIK Det er selvfølgeligt lidt omstændeligt, men ofte langt at foretrække for et permanent kateter. De fleste kan sagtens lære den simple teknik. Se Patientvejledning RIK Stents En stent kan lægges ind ambulant. Der kan være problemer med at den glider op eller ned i urinrøret i forhold til prostata, og der er tendens til kalkaflejringer på stents. Det er derfor nødvendigt med regelmæssig kontrol. Som regel skal stents udskiftes med måneder eller års mellemrum. Permanent kateter Et permanent kateter kan ofte give problemer. Det vil altid være årsag til en permanent infektion i urinen med heraf følgende problemer i form af kalkdannelser, tilstopning, irritation osv. Det er derfor nødvendigt at skifte det permanente kateter med få måneders mellemrum. Varmebehandling (termoterapi) Hvilke undersøgelser kan den praktiserende læge foretage? I mange tilfælde kan den praktiserende læge stille diagnosen på forstørret prostata ud fra ganske få undersøgelser. I første omgang vil han eventuelt bede om at få udfyldt et Symptomscoringsskema, hvor der sættes tal på symptomernes sværhedsgrad. Det er også muligt, at der skal udfyldes et Vandladningsskema, hvor der noteres mængden og tidspunkt, for den urin man lader, samt mængden af den væske man drikker. Et vandladningsskema kan f.eks. afsløre om stor natlig urinproduktion kan være en del af årsagen til natlige vandladninger. Mange ældre mænd har netop stor urinproduktion om natten, hvorfor de må ud at tømme blæren flere gange. Et prostataoperation vil selvfølgelig ikke ændre på dette. Der kan blive tale om en undersøgelse af urinen for blod og betændelse, en blodprøve for at kontrollere nyrefunktionen og endelig kan lægen med en finger i patientens endetarm vurdere prostatas størrelse og form. Hvis disse undersøgelser ikke er tilstrækkelige for at stille den præcise diagnose, kan sygehuset foretage flere undersøgelser. Hvilke undersøgelser kan foretages på sygehuset? På sygehuset vil man, ud over de undersøgelser den praktiserende læge kan foretage, som regel undersøge vandladningsfunktionen nærmere. Man undersøger kraften af urinstrålen ved en flow-undersøgelse, fordi kraften vil være nedsat, hvis prostata klemmer på urinrøret. Samtidig kan man undersøge trykket i blæren, hvis der er mistanke om, at den nedsatte strålekraft skyldes en svag blæremuskel, og ikke at prostata klemmer på urinrøret. Derudover kan man med en cystometri måle trykket i blæren, når den fyldes. Cystometri viser, hvor meget blæren kan rumme, og man kan se, om blæren trækker sig sammen, selv om man prøver på at holde sig. Endelig vil man måle mængden af urin i blæren efter vandladningen, fordi, der som regel vil være urin tibage, hvis urinrøret er klemt, eller blæremusklen er svag. Ud over disse målinger af vandladningen kan det komme på tale med forskellige røntgenundersøgelser og ultralydscanninger – og selvfølgelig diverse blod- og urinprøver. Hvilke andre sygdomme kan give problemer med vandladningen? Den mest almindelige årsag til problemer med vandladningen hos ældre mænd er en forstørret prostata. Der kan også komme problemer, hvis blæremusklen er blevet slap eller svag, hvilket tit ses hos ældre mænd. Derudover kan mange forskellige sygdomme give tilsvarende gener. Lidelser i nervesystemet kan betyde, at evnen til at kontrollere vandladningsrefleksen er gået tabt. Det er lidelser som forkalkning i hjernens blodkar og blodprop i hjernen samt dissemineret sklerose. Evnen til at holde på vandet kan også mangle, hvis blæren er irriteret af f.eks. blærebetændelse eller polypper i blæren, eller hvis urinrøret er så snævert, at blæren skal presse meget for at få vandet ud. Ardannelser i urinrøret, og dårlig kontrol af lukkemusklen, kan betyde at det er besværligt at komme af med vandet. Symptomerne ved kræft i prostata kan være de samme som ved godartet forstørrelse af prostata. Men en godartet forstørrelse af prostata øger ikke risikoen for udvikling af kræft i prostata. Hvad betyder de ord lægerne bruger? Cystometri |
