De nedre urinveje

Klik på tegningen!

RIK-kateteret

RIK er et alternativ til et kateter, der skal ligge hele tiden. Du har fået tilbudt RIK, fordi det har nogle fordele for dig. RIK giver større frihed, end du får med et kateter, der ligger permanent.

Du kan RIKKE, hvor du kan komme på et toilet med rindende vand, og hvis der ikke er rindende vand, kan du have en flaske mineralvand med.

Med RIK er der mindre chanche for, at du får blærebetændelse eller andre af de gener, der følger med et permanent kateter - og endelig giver RIK dig bedre mulighed for, at finde ud af, om dine problemer med at lade vandet går over.

Derfor skal du med mellemrum prøve at lade vandet på normal vis, inden du RIKKER.

Klik på tegningen
for at se den i stor
størrelse

Hvor tit skal jeg RIKKE?

Det afhænger af din urinblæres størrelse, urinmængden og din evne til at tømme selv. De fleste skal tømme blæren 5 - 6 gange daglig. Første gang om morgenen og sidste gang inden sengetid. Enkelte kan dog nøjes med at tømme blæren med kateter en enkelt gang om dagen.
Hvad med blærebetændelse?

Problemer med blærebetændelse bliver som regel mindre, når der startes på RIK. Det skyldes, at infektioner i urinvejene ofte kommer, fordi blæren aldrig er helt tømt.

Symptomerne på blærebetændelse er feber eller svie og smerter i urinrøret og blæren. Får du symptomer på blærebetændelse, kan det være nødvendigt at komme i behandling.

Hvis du ofte får blærebetændelse med svie og smerter, kan det hjælpe at RIKKE hyppigere.

Selv om der føres nogle bakterier ind i blæren sammen med kateteret, er det normalt uden betydning. Derfor kan du bruge almindeligt postevand til at vaske dig med, når du selv tømmer blæren med et kateter. Det skal være rent men ikke sterilt.
Hvordan kommer jeg igang?

At RIKKE skal du lære af en læge eller en sygeplejerske, og når du først har fået det lært, er det ikke svært.

Instruktionen foregår ambulant, og det er ikke nødvendigt at blive indlagt.
Hvad skal jeg bruge?
Klik på billedet
for at se det i stor
størrelse

 

Rent vand. Enten vand fra vandhanen eller mineralvand.

En tot vat.

Et RIK-kateter.

En ren plastikpose.

Det er praktisk at RIKKE på et toilet, hvor du har mulighed for at vaske hænder, og hvor du kan komme af med urinen i toilettet.

Hvis du ikke er i nærheden af et toilet eller ikke har mulighed for at komme derud, kan du bruge en kolbe eller urinpose til urinen.
Hvordan gør jeg?
Gør de ting du skal bruge parat. Læg dem evt. på plastikposen. Vattotten gøres våd og lægges på plastikposen.
Først skal du åbne posen med kateteret 2 - 3 cm.

 

Posen med kateteret skal fyldes med rent vand fra vandhanen. Kateterets overflade vil nu opsuge noget af vandet, så det får en glat overflade og er let at føre ind i penis.
Mens kateteret opsuger vand, kan det sættes fast på væggen, døren eller håndvasken med det klistermærke, der er på posen.
Kateteret skal suge vand i mindst et halvt minut.

 

Vask dine hænder og træk derefter forhuden tilbage. Nu skal du vaske området omkring åbningen på penis med vattotten.
Hold penis op langs maven. Derved strækker du urinrøret, og kateteret støder ikke ind i de små lommer, der ellers er i urinrøret.

 

Klem ikke for hårdt om penis og før forsigtigt kateteret ind i urinrøret, indtil urinen løber. Lad urinen løbe ud i toilettet eller i kolben.
Når blæren er tom, tager du langsomt kateteret ud og trækker forhuden på plads.
Læg vattot, kateter og der andet affald ned i plastikposen, og smid det ud. Det må ikke smides i toilettet. Slut af med at vaske hænder.

 

Hvilke problemer kan jeg få?
Du kan få blødning fra urinrøret, fordi du kan komme til at ridse slimhinden. Denne blødning kan godt virke kraftig, men den går altid over i løbet af et par dage. Selv om der er klumper i blodet, er det næsten altid helt ufarligt.

Det kan være besværligt at føre kateteret ind. Som regel er det lukkemusklen, der er det sværeste sted at komme forbi. Hvis du presser let med kateteret i et stykke tid, vil den næsten altid åbne sig.

Dit urinrør kan være så kringlet, at det tager noget tid at lære den rigtige måde at “sno” kateteret ind på. Men det er dig selv, der hurtigst bliver bedst til det, fordi du kan mærke, når du ikke er på “rette vej” - så gør det ondt, og du bruger automatisk ikke så mange kræfter, at der laves “ulykker”.

Du kan få besvær med at få kateteret ud igen. Kateterets evne til at suge vand kan desværre i enkelte tilfælde gøre, at det suger sig fast i urinrørets slimhinde. Det kan ske, hvis kateteret ligger for længe i urinrøret.

Hvis du kommer ud for det, så prøv i første omgang at slappe af og vente et par minutter. Hjælper det ikke, er der ikke andet at gøre end at hive til. Som regel medfører det en blødning, der stopper igen af sig selv. Næste gang må du være opmærksom på, at kateteret ikke skal ligge i så længe. Hvis kateteret bliver ved med at sætte sig fast, er det nødvendigt at skifte til en anden type.
Hvad gør jeg i udlandet?
Du skal have de ting, du skal bruge til RIK med hjemmefra.

Når du RIKKER og er i tvivl om vandets kvalitet, kan du bruge mineralvand i stedet for vand fra hanen.

Ved indrejse i nogle lande kan det være nødvendigt at have en attetst og en vejledning med til tolden, dem kan du få fra Inkontinensforeningen, der har dem på mange sprog.

Adressen er: Dansk Inkontinensforening
Skolegade 31, 3, Postboks 89, 6701 Esbjerg N
Hvad koster det?
Et RIK-kateter koster ca. 20 kroner.

Hvis det er en behandling, der skal fortsætte, betragtes det som et hjælpemiddel, og du vil kunne få katetrene gratis over bistandslovens paragraf 58.

Du skal så få din læge til at udfylde en attest til kommunen, der fortæller hvor mange katetre, du skal bruge.